Når meningen kan være svær at få øje på
“Hvorfor skal jeg i praktik?”
“Hvorfor skal jeg have dansk på værkstedet?”
“Hvorfor skal jeg give besked, hvis jeg ikke kommer?”
Du har måske allerede mødt spørgsmålene på forsiden. Og måske har du også mødt dem i din egen praksis.
De handler om forskellige situationer. Alligevel har de noget til fælles.
Som fagprofessionelle kan vi ofte nemt se sammenhængen.
Vi ved, hvorfor praktikken er vigtig.
Hvorfor dansk også hører hjemme på værkstedet.
Og hvorfor det betyder noget, at den unge giver besked ved fravær.
Men det betyder ikke nødvendigvis, at sammenhængen er synlig for den unge.
Det er netop denne undren, der ligger bag det, jeg kalder Koblingen.
Når jeg møder en elev og lærer den unges mål, drømme og muligheder at kende, begynder jeg ofte helt automatisk at tænke fremad:
"Hvordan kan jeg bedst hjælpe den unge videre herfra?"
Hvis en elev fortæller mig, at arbejdet med børn interesserer dem, og at drømmen måske er at søge ind på den pædagogiske assistentuddannelse, virker næste skridt næsten selvfølgeligt for mig. En praktik i en børnehave.
Men så siger eleven:
“Ej, hvorfor skal jeg det?”
Eller når praktikken nærmer sig:
“Hvorfor skal jeg have regntøj, gummistøvler og indesko med?”
Det er i det mellemrum, jeg bliver nysgerrig på Koblingen
Og lige dér opstår der noget interessant.
For mig hænger tingene sammen.
Interessen for børn, praktikken, erfaringerne og måske senere en uddannelse.
Jeg kan se en mulig vej.
Eleven kan måske bare se, at jeg sender dem ud i en børnehave – og beder dem møde op med regntøj, gummistøvler og indesko.
Vi står i den samme situation – men vi ser ikke nødvendigvis det samme.
Det er i det mellemrum, jeg bliver nysgerrig på Koblingen.
Når noget, der virker selvfølgeligt for mig, ikke er selvfølgeligt for den unge, skal mit første spørgsmål ikke være:
“Hvorfor forstår du det ikke?”
Jeg skal i stedet være nysgerrig på:
"Hvilken forbindelse mangler?"
Det er i den nysgerrighed, mit arbejde med Koblingen begynder.
Når vi ikke ser det samme
Fra “hvorfor?” til Kobling
Når en ung spørger dig:
“Hvorfor skal jeg det?”
så prøv ikke at give svaret med det samme.
Spørg i stedet:
“Hvad tænker du selv, det kunne have med dine drømme og dit mål at gøre?”
Måske kan den unge allerede se forbindelsen.
Måske ser I to helt forskellige forbindelser.
Og måske kan den unge slet ikke få øje på den endnu.
Uanset svaret har du fået noget vigtigt at arbejde videre med.
For den unge kunne også svare:
“Jeg ved godt, at praktikken har noget med PAU at gøre. Jeg har bare virkelig ikke lyst, fordi jeg er nervøs for at komme et nyt sted.”
Så var det måske ikke forbindelsen, der manglede.
Og netop derfor begynder Koblingen med nysgerrighed – ikke med vores egen forståelse af, hvad der giver mening.