Når meningen kan være svær at få øje på
“Hvorfor skal jeg i praktik?”
“Hvorfor skal jeg have dansk på værkstedet?”
“Hvorfor skal jeg give besked, hvis jeg ikke kommer?
FGU Kompasset bygger på en grundlæggende opmærksomhed på sammenhæng:
Kan den unge se forbindelsen mellem det, vi beder om idag, og det sted, den unge gerne vil hen?
Når dansk, matematik, værkstedsundervisning, praktik, virksomhedsbesøg og vejledning opleves som enkeltstående aktiviteter, kan meningen være svær at få øje på.
Koblingen handler om at gøre forbindelserne tydelige
- mellem fag og praksis, mellem aktivitet og læring og mellem det, den unge gør nu, og de muligheder, der kan åbne sig senere.
Det betyder ikke, at vi på forhånd ved, hvilken forbindelse der mangler.
Det kræver, at vi bliver nysgerrige på den unges perspektiv.
Når jeg lærer den unges mål, drømme og muligheder at kende, begynder jeg ofte helt automatisk at tænke fremad:
Hvordan kan jeg bedst hjælpe den unge videre herfra?
Hvis en elev fortæller, at arbejdet med børn interesserer dem,
og at drømmen måske er den pædagogiske assistentuddannelse, kan næste skridt virke næsten selvfølgeligt for mig:
En praktik i en børnehave
Men eleven kan opleve situationen helt anderledes.
"Ej hvorfor skal jeg det?"
Eller når praktikken nærmer sig:
"Hvorfor skal jeg have regntøj, gummistøvler og indesko med?"
For mig hænger interessen for børn, praktikken, erfaringer og en mulig uddannelse sammen.
Jeg kan se en vej.
Eleven ser måske bare, at jeg sender dem ud i en børnehave og beder dem møde op med regntøj og gummistøvler.
Vi står i den samme situation - men vi ser ikke nødvendigvis det samme.
Det er i det mellemrum, Koblingen bliver interessant.
Når noget, der virker selvfølgelig for mig, ikke er selvfølgelig for den unge, bliver spørgsmålet ofte:
Hvilken forbindelse mangler?
Når vi ikke ser det samme
Koblingen står ikke alene
Koblingen er opstået gennem mine egne erfaringer fra praksis på FGU.
Men opmærksomheden på mening, sammenhæng og relevans står ikke alene.
FGU har som hovedformål at give den unge viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller at opnå beskæftigelse. Samtidig skal FGU styrke de unges personlige og sociale kompetencer og deres muligheder for at udvikle deres potentiale.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på, at undervisningen på FGU skal gøre det synligt for eleverne, at det, de lærer, er relevant og har betydning for deres fremtidige uddannelse eller job. EVA fremhæver samtidig betydningen af, at undervisningen tager højde for den enkelte elevs ressourcer, potentialer, behov og motivation.
EVA beskriver, hvordan praksisbaseret undervisning kan styrke elevernes motivation og faglige udbytte, og hvordan helhedsorienteret undervisning kan hjælpe eleverne med at få øje på, hvordan det, de lærer på FGU, kan bruges i virkeligheden.
Det ligger tæt på tanken bag Koblingen.
Det er ikke nok, at sammenhængen giver mening for os som fagprofessionelle. Vi må arbejde for, at den også bliver synlig og relevant for den unge.
Men her er det vigtigt ikke at konkludere for hurtigt.
Når en ung spørger: " Hvorfor skal jeg det?" eller siger nej til eksempelvis praktik, betyder det ikke nødvendigvis, at den unge ikke kan se sammenhængen.
Den unge kunne også svare:
“Jeg ved godt, at praktikken har noget med PAU at gøre. Jeg har bare virkelig ikke lyst, fordi jeg er nervøs for at komme et nyt sted.”
Så var det måske ikke forbindelsen, der manglede.
Og netop derfor handler Koblingen ikke kun om, at forklare sammenhænge. Den handler også om at undersøge hvad der ligger bag den unges spørgsmål, modstand eller tøven.
Relationen giver adgang til det, vi ikke kan se
At gøre Koblingen synlig handler ikke kun om at forklare bedre.
EVA peger også på betydningen af fællesskab, gensidig tillid og relationer mellem elever og fagprofessionelle. Relationerne kan være med til at hjælpe eleverne med deres FGU-forløb.
Derfor hænger Koblingen for mig æt sammen med relationen.
Hvis jeg skal forstå, hvorfor en ung siger nej, trækker sig eller spørger. "Hvorfor skal jeg det?", må jeg først være nysgerrig på den unges perspektiv.
For måske mangler den unge ikke en forklaring.
Måske handler det om noget helt andet.
Relationen står derfor ikke ved siden af det faglige arbejde.
Den er med til at skabe adgang til det.
Hvis vi skal forstå, hvad der ligger bag den unges spørgsmål, modstand eller tøven, kræver det en relation, hvor den unge oplever sig mødt, lyttet til og taget alvorligt.
For når vi får adgang til den unges perspektiv, bliver vi også bedre i stand til at forstå,
hvad der skal kobles - og hvad der måske slet ikke mangler en kobling.
Derfor begynder Koblingen med nysgerrighed.
Ikke på, hvorfor den unge ikke forstår os – men på, hvad den unge ser, som vi endnu ikke har fået øje på.